Glucosamin er et godt middel mod slidgigt
August 19, 2015

Skærmbillede 2015-08-19 kl. 14.51.43

 

Glucosamin er et godt middel mod slidgigt

Det er dog vigtigt, at du køber glucosamin som lovligt og godkendt lægemiddel, hvis du vil være sikker på kvaliteten og sikkerheden.

 

Flere og flere anvender glucosamin (skaldyrs-ekstrakt) for at lindre smerter og andet ubehag forbundet med slidgigt, især i knæled. Der er ingen tvivl om, at glucosamin virker, og netop fordi virkningen er dokumenteret, er det kun muligt at købe glucosamin som lægemiddel i Danmark.

 

Nogle forbrugere tager imidlertid chancen og køber kosttilskud-varianter med glucosamin på nettet, men det kan vise sig at være ”risky business”, viser talrige erfaringer.

 

Pas på fupfirmaer

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan man læse, at Lægemiddelstyrelsen på blot et år har tilbageholdt flere end 2.000 pakker ulovligt indført glucosamin fra et tvivlsomt firma, der kalder sig Helse Danmark A/S.

 

Ikke alene er der tale om ulovlig glucosamin, som ikke er underkastet kontrol, mange forbrugere har ikke kunnet komme ud af deres aftaler med firmaet og ligefrem er blevet truet med inkasso.

 

Ensartet virkning

Køber du derimod glucosamin som lægemiddel (for eksempel Glucosamin Pharma Nord), har du garanti for, at præparatet indeholder nøjagtig samme mængde aktivstof i hver eneste kapsel. Det er fordi, ekstrakten er standardiseret i modsætning til kosttilskud, hvor man kan opleve store udsving i indholdet af aktivstof.

 

Lægemiddel-versionen sikrer dig altså en ensartet virkning og dermed det bedste resultat.

 

Langt bedre kontrol

En anden forskel er, at ulovligt indførte glucosamin-kosttilskud ikke er underkastet nogle kontrol med hensyn til produktionsmetoder. De lovlige og godkendte lægemidler derimod er fremstillet under de uhyre strenge kontrolregler, der gælder lægemiddelproduktion her i landet.

 

Her skal hvert eneste trin i fremstillingsprocessen protokolføres, og der foretages løbende kontrol fra lægemiddelmyndighedernes side. I sidste ende er det et spørgsmål om forbrugerens egen sikkerhed.

 

Skal være ”sulfat”-formen

Endelig er det vigtigt, at man anvender glucosamin-sulfat, da det er denne variant af glucosamin, som i videnskabelige forsøg har vist en god effekt.

 

Faktisk er der så overbevisende dokumentation, at en europæisk ekspertgruppe bestående af reumatologer og forskere for nylig udstedte nye kliniske retningslinier til læger og behandlere, hvor glucosaminsulfat blev udpeget som oplagt førstevalg af behandling mod slidgigt.

 

Vil du vide mere om, hvordan du køber glucosaminsulfat sikkert og lovligt, kan du læse her

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz