Se dette nyhedsbrev i en browser

 

Kære sunde læser

Sove, søvn, søvnproblemer, søvnens faser - alt hvad der har med søvn at gørehar fyldt og fylder stadig meget her på redaktionen. sund-forskning er dog stadig vågen til at formidle budskabet om, HVOR vigtig søvn er for os alle. 

7-8-9 timer - der er delte meninger om, hvor meget sammenhængende søvn, der er optimalt for den enkelte. Det vigtigste budskab er dog, at du finder balancen mellem Insomni (når du ikke kan sove) og Hypersomni (når du sover for meget).

Vi håber ihvertfald, at du kan holde dig vågen til at læse resten af nyhedsbrevet.Indhold i nyhedsbrevet:

  • Tre amerikanske forskere vinder Nobelprisen 2017 for deres undersøgelse af, hvordan kroppens tidsfornemmelse påvirker vores søvn

  • 'Slap af for at kunne sove' - nervesystemets to gear

  • 'Søvnens detox - din hjerne gør rent mens du sover'

  • 'Sov godt' - en all around e-bog om søvn og søvnproblemer 

Gode nyheder til dig, som lider af søvnproblemer
Tre amerikanske forskere forklarer kroppens indre ur og vinder Nobelprisen 2017 i henholdsvis medicin og psykologi. 

Kroppen har et indbygget ur, som kontrollerer vores døgnrytme. Uret reagerer på lys og mørke og er ansvarlig for flere ting, herunder vores adfærd, humør, hormonniveau, kropstemperatur, metabolisme og flere andre kropsfunktioner, såsom hvordan vi sover om natten. 

De tre forskere er de første i verden, som udfra forklarer et molekylært perspektiv, hvordan vores indre ur fungerer. Undersøgelsen involverer forskellige scenarier, hvor søvnrytmen forstyrres og kommer med en konkret opskrift på, hvordan indtagelsen af melatonin effektivt kan stabilisere din rytme. Læs mere om undersøgelsen. Klik her! 

Slap af for at kunne sove...
Otte timers arbejde - otte timers frihed - otte timers søvn. Sådan mente man engang, at døgnet skulle inddeles. Det er dog de færreste danskere, som i dag efterlever den model.

Mange af os har alt for travlt og får ikke nok søvn, hvilket resulterer i, at kroppen ikke kan regenerere og nedbrydes langsomt. Læge Katrine Flint forklarer, hvordan nervesystemet har to forskellige gear - Parasympatikus og Sympatikus og hvorfor det er vigtigt, at vi balancerer mellem de to gear. Hvis systemet overbelastes, ryger vi i 'over-gear', hvilket kan føre til sygdom.

Hun giver desuden tips til, hvordan du skifter gear og lærer slappe af og på den måde får en bedre søvn. Læs artiklen her 

   

Søvnens detox

Når du sover, styrkes dit immunforsvar, samtidig med at kroppens muskler og væv genopbygges. Specielt din hjerne er på hårdt arbejde om natten, når den bearbejder dagens indtryk.

Gunhild Reumert er cand.scient i biokemi og beskriver, hvordan hjernen bearbejder dagens indtryk i løbet af natten. Hun forklarer, hvordan den natlige rengøringsmekanisme af hjernen er essentiel for at fjerne alle de affaldsstoffer, som har ophobet sig, mens vi er vågne.  Du kan blive klogere på, hvordan din hjerne gør rent, når du sover her

 

 


'Sov godt' - en all around e-bog om søvn

Vi kan ikke skrive om søvn uden at nævne vores egen e-bog 'Sov godt'.

Samarbejdet mellem radiodoktor Carsten Vagn Hansen og sund-forsknings chefredaktør Marianne Palm er udmundet i en serie af e-bøger kaldet 'Viden og Videnskab' og den første bog i serien handler om søvn og søvnproblemer.Du kan købe bogen ved at klikke lige her!

Husk, at medlemmer af klub-sund får bogen til 40,- (normalpris 75,-)!

Er du ikke medlem af klub-sund endnu, så bliv det nemt og hurtigt på https://www.klub-sund.dk/tilmelding 

Er du stadig vågen?



Følg os på alle vores kanaler og deltag i debatten - vi er altid meget glade for at høre, hvad I har at sige, og hvad Jeres erfaringer er. Så bliver vi alle klogere :)
Har du spørgsmål, kommentarer eller gode ideer, må du meget gerne sende en mail til info@sund-forskning.dk. Sammen kan vi gøre det hele meget bedre.

Mange hilsner og ønsker for et fantastisk efterår, fra redaktionen på sund-forskning


 

Frameld dig nyhedsbrevet